Tømrermesteren fortalte Malene Mikkelsen, at de ikke havde toilet- og badeforhold til hende. Derfor står hun nu uden en læreplads. Ifølge en ny rapport er hun ikke alene, og hvis vi i fremtiden skal have nok faglært arbejdskraft, mener eksperter, at virksomhederne skal skifte indstilling.
Af Jonas Fonnesbæk Madsen og Mikkel Riis Jæger
Malene Mikkelsen fortæller, at de ikke lærer det samme i skolepraktikken som ved en virksomhed. Foto: Mikkel Riis Jæger
“Jeg har fået at vide af virksomhederne, at de ikke har toiletter og omklædningsrum til os. Det, synes jeg, er noget pjat. Men det kan jo være, at det er en undskyldning for, at de ikke vil have mig på grund af mit køn.”
– Tømrerelev Malene Mikkelsen.
Ifølge en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark i 2030 til at mangle 99.000 faglærte. Derfor har der de seneste år været et stort fokus på at få særligt flere kvinder ind i håndværksfagene. En ny rapport viser dog, at de kvindelige elever på erhvervsskolerne har svært ved at finde en læreplads, netop fordi de er kvinder.
En af dem er 18-årige Malene Mikkelsen, der har sin daglige gang i værkstedet på Herningsholms Erhvervsskole. Hun har siden august været i skolepraktik sammen med de andre tømrerlærlinge, der ikke fandt en læreplads i en virksomhed. Støjen i værkstedet fra tændte rundsave og skruemaskiner minder om den dagligdag, som Malene ville møde ude på byggepladsen. Men her er tømrermesteren skiftet ud med en instruktør, og kollegerne er byttet ud med medstuderende.
Den 18-årige herningenser oplever, at hun og hendes kvindelige medstuderende har sværere ved at finde en læreplads end deres mandlige medstuderende:
“Jeg synes ikke, det er fedt. Mit køn betyder ikke, at jeg kan mindre end de andre.”
Stadig mange fravælger kvinder
Rapporten “Virksomheder fravælger elever på grund af køn” fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der findes flere som Malene. Rapporten fra september 2023 afdækker, at oplæringskonsulenter, der er ansat af erhvervsskolerne til at hjælpe elever med at finde en læreplads, oplever, at kvinder bliver skubbet om bag køen til lærepladser.
Specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og forfatter til rapporten Lumi Zuleta forklarer, at der specielt i de mandsdominerede fag som f.eks. tømrer, murer og smed er udfordringer:
“Nu har jeg beskæftiget mig meget med kvinder i mandsdominerede brancher, og det er bare svært for dem at sparke den dør ind.”
I rapporten svarer 86 procent af oplæringskonsulenterne på landets erhvervsskoler, at de oplever, at virksomheder lægger vægt på elevens køn, og at de næsten fem gange så ofte fravælger kvinder i forhold til mænd. Mens rapporten giver et klart billede af, at arbejdsgiverne stadig foretrækker at have mænd gående på arbejdspladsen, viser den også, hvordan oplæringskonsulenterne håndterer virksomhedernes forespørgsler.
76 procent af oplæringskonsulenterne svarer, at de forsøger at få virksomhederne til at tænke i nye baner, mens 67 procent alligevel ender med at imødekomme virksomhedernes ønsker.
Lumi Zuleta er overrasket over, at så mange virksomheder stadig foretrækker det ene køn:
“Noget peger i retning af, at virksomhederne kan have et meget fastlåst billede, måske endda en stereotyp opfattelse af, hvad en god lærling er, og at der kan være behov for at udfordre dem på det.”
Hun fortæller også, at virksomhederne sjældent direkte påtaler, at de ikke vil have en kvindelig lærling. Ifølge rapporten bliver fravælgelsen af kvinder pakket ind i manglende bad- og toiletforhold, eller at kvinder ikke har den samme fysiske styrke som mænd.
Oplæringskonsulenter er magtesløse
Formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, ser ikke noget problem i, at oplæringskonsulenterne imødekommer virksomhedernes ønsker. Han påpeger, at det er deres job at skabe de bedste matches mellem lærling og læreplads:
“Jeg synes, det er rigtig godt, at man har en god dialog med virksomheden, om hvad de ønsker. Jeg synes dog, at det er et problem, at virksomheder ikke ansætter kvinder, hvis det er tilfældet. Det, synes jeg, er meget mærkeligt.”
Han understreger, at selvom ansvaret for at få elever i lære har hvilet på erhvervsskolernes skuldre siden trepartsaftalen fra 2020, er det i sidste ende virksomhederne selv, der bestemmer, hvem de ansætter:
“Hvis virksomhederne ønsker Benjamin frem for Martha, så kan vi ikke gøre noget ved det. Vi kan tage snakken med dem og udfordre dem på deres ønsker, men i sidste ende er vi forpligtet til at skaffe eleverne en læreplads.”
Bøvl og besværlighed
Længere nede ad gangen fra tømrerværkstedet på Herningsholm Erhvervsskole sidder Jesper Steen Nielsen, der er uddannelsesleder på skolens tømreruddannelse. Han genkender også, at virksomhederne oftere vælger Benjamin end Martha, og han erfarer, at årsagen tit er, at virksomhederne misforstår omfanget af at have en kvindelig lærling:
“Historien ude i branchen er, at det er for bøvlet at have kvinder. Men det, vi egentlig hører fra dem, der har kvinder som lærlinge, er, at det er noget vrøvl.“
Uddannelsesleder Jesper Steen Nielsen er løbende i dialog med virksomheder for at lave lærepladsaftaler for de elever, der er i skoleoplæring. Foto: Mikkel Riis Jæger
Når uddannelseslederen snakker med mestrene, har han også oplevet, at de begrunder deres valg på samme måde, som da Malene Mikkelsen blev afvist gennem telefonen af tømrermesteren:
“Jeg har hørt det her med toiletforhold og omklædning, men det er ikke så kompliceret. De fleste skurvogne i dag er indrettet med toiletter, du kan låse enkeltvis. Med omklædningen kan man lave en turnusordning på, hvornår man kan komme ind og skifte tøj. Det behøver ikke være noget større problem.”
Formanden for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, fortæller, at tømrermestrene kan se det som en udfordring, når de første gang skal omstille sig til en kvindelig lærling. Han mener, at mestrenes såkaldte ´oplevede virkelighed´ er med til at afgøre, om kvinderne bliver sorteret fra:
“Når mesteren forestiller sig, at det er bøvlet, så bliver det den virkelighed, han arbejder ud fra. Så hvis han tænker, at det bliver for meget bøvl, så bliver det jo afgørende for hans valg.”
Men også de gamle traditioner kan sætte en stopper for, at virksomhederne går med til at tænke i nye baner og tage kvindelige lærlinge ind.
“Det er tit de små ting, der gør, at det er plejer, der vinder – og plejer er, at det gør man ikke,” siger Ole Heinager.
Drengene får en forlomme
Tilbage i værkstedet fylder det meget for Malene Mikkelsen at blive valgt fra. Hun forstår heller ikke, at umiddelbare små ting som mangel på bad- og omklædningsfaciliteter er en barriere for lærepladsen. Netop derfor gør det ondt at skulle stille sig tilfreds med en afvisning:
“Man kommer til at føle sig mindreværdig, når virksomhederne siger ‘nå, vi gider ikke ændre det for dig’.”
Selvom Malene og hendes kvindelige medstuderende giver den en ekstra skalle i undervisningen, så har hun gentagne gange bemærket, at drengene alligevel får en forlomme i køen til lærepladserne. Det frustrerer hende:
“Jeg kan jo det samme, som de kan. Det kan godt være, at jeg ikke kan løfte lige så meget, men så kan jeg noget andet. Det fylder meget, at de kan få en læreplads, mens jeg ikke kan.”
Kvinder skal lukke hullet i arbejdsmarkedet
At kvinder som Malene Mikkelsen har sværere ved at få en læreplads på erhvervsuddannelserne, kan vise sig at have flere konsekvenser. Det fortæller Signe Rieland, der er adjunkt ved National Center for Erhvervspædagogik, hvor hun forsker i køn og diversitet på de erhvervsfaglige uddannelser.
Ifølge Signe Rieland kan tendensen med de manglende lærepladser medføre større frafald af kvinder på de mandsdominerede uddannelser. På samme tid bekymrer erhvervsfagenes fremtid hende, når vi fremadrettet kommer til at mangle arbejdskraft.
“Det er jo et overordnet samfundsmæssigt problem, da fremskrivningerne viser, at der kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte. Hvis vi ikke får udvidet rekrutteringsgrundlaget, så kommer vi aldrig i mål.”
Den samme fare for et hul i arbejdsmarkedet ser Lumi Zuleta, der også ser noget modstridende i, at virksomhederne fortsat ikke gør plads til, at kvinder kan blive en større del af fagets fremtid:
“På mange måder kunne det jo se ud, som om virksomheden kommer til at spænde lidt ben for sig selv, hvis ikke de åbner op for en arbejdskraft, som kan vise sig at være rigtig god for dem.”
Det tager tid at ændre kulturen
Underdirektør i arbejdsgiverforeningen Dansk Industri, Signe Tychsen Philip, er enig i, at virksomhederne i højere grad skal have øjnene op for kvinderne:
“Det er ærgerligt, at der er mange virksomheder, som ikke får mulighed for at udnytte det talent og de kompetencer, som kvinderne kommer med.”
Hun fortæller, at Dansk Industri har igangsat flere initiativer blandt deres medlemsvirksomheder, hvor de eksempelvis vejleder dem i, hvordan de smart og enkelt kan lave omklædningsrum, der imødekommer begge køn. De rådgiver også oplæringskonsulenterne til, at de skal udfordre de virksomheder, der endnu ikke har kvindelige lærlinge. Signe Tychsen Philip erkender, at det er lange seje træk:
“Det er svært fra den ene dag til den anden at ændre mønsteret; at der er nogle bestemte fag, der historisk primært har appeleret til det ene køn.”
“Når vi har så mange uddannelser, hvor vi mangler elever, så giver det altså rigtig god mening at forsøge at rekruttere fra hele havet og ikke kun halvdelen.”
Signe Tychsen Philip og Ole Heinager mener begge, at det er svært at ændre kulturen i de mandsdominerede brancher. Selvom det kræver tid, tror Ole Heinager stadig, at det er den bedste løsning på at sikre lærepladser til kvinder i fremtiden:
“Jeg tror mere på en kulturforandring og ikke så meget på kvoter, belønning og straf til virksomhederne. Jeg tænker, at det er dialog mellem arbejdsmarkedets parter og skolen, der er det afgørende her.”
Spørger man uddannelsesleder på Herningsholm Erhvervsskole, Jesper Steen Nielsen, så skal kommunikationen med virksomhederne være bedre, så de opdager, at det ikke er så besværligt med kvindelige lærlinge, som de går og tror:
“Hvis de fravælger dem, fordi de tror, at det er bøvlet, så er det, fordi de er fejlinformeret og misinformeret, for det behøver det ikke at være.”
Uddannelse på pause
På skolebænken sidder Malene Mikkelsen og venter på, at hun får chancen hos en mester. Hun forstår godt, at kvinder kan opgive kampen om at finde en læreplads. Selvom hun ikke ønsker at “spilde sin uddannelse i skolepraktik”, har hun dog ikke selv i sinde at smide vaterpasset i værktøjskassen og skifte uddannelse:
“Jeg kan godt forstå, at folk kan finde på at droppe ud. Men samtidig er det jo bare at blive ved. Jeg vil gerne være tømrer. Om jeg så skal sætte min uddannelse på pause i et stykke tid og så genoptage den igen. Hvis det er det, der skal til, så er det det, jeg gør.”